VK kommer efter dig, hvis …

·

·

(Advarsel: Der kan forekomme ironi og sarkasme) Regeringen vil opkræve bøder, hvis man henter sine børn for sent i børnehaven eller ikke møder op til aftaler med “det offentlige” (buuuuuuhuhuhuhu). Det er den bedste idé jeg nogensinde har hørt om. Hold da helt op. Så er vi da snart ved at være sikre på, at få skovlen endeligt under de enlige mødre/fædre. De skal jo ikke gå og tro at de bare kan drive den af. Lidt overarbejde kan dermed nemmest komme til at koste penge. Eller et sygt barn kan koste penge fordi man ikke når at komme til mødet om sygedagpenge. Da bøderne er henvendt til forældre (for sent afhentede børn), folk på dagpenge (for sent til møder) og udlændinge, der ikke kan dansk (passer ikke danskundervisningen), ser det ud til, at regeringen igen har valgt at straffe de svageste. Det er en foruroligende udvikling, men desværre også en udvikling, man skal regne med. Det er trods alt “os selv”, der har valgt dem – og forslaget er jo ikke ligefrem løftebrud. “Folk skal føle noget mere ansvar”. “Noget for noget”. Jeg er træt af den retorik.