Endnu en lørdag hjemme

Jeps, du læste rigtigt. Endnu en lørdag foran computeren er næsten for meget. Drengene (og et par af pigerne, selvfølgelig) er på Music Box for at høre den månedlige omgang prygl fra Mr. Scruff. Jeg havde egentlig tænkt mig at tage med, men penge sparet er som bekendt penge ikke lånt. Jeg skal desuden aflevere to eksamensopgaver i næste uge. Onsdag er det i “Archival Research” og fredag i “Rapid and Participatory Appraisal“. Jeg bliver vist nødt til at få kigget lidt på dem i aften og i morgen. Det er da altid noget, at jeg i det mindste går ud hver onsdag … øhh … undtagen på onsdag hvor jeg selvfølgelig skal færdiggøre sidstnævnte opgave! Jeg vil til julefrokost og drikke mig dum i snaps. NU! … Hmmm, måske næste år?

Scroll to Top