Saa er jeg i Manchester. Ja, det har jeg faktisk vaeret siden torsdag aften, men tiden er gaaet med at handle. Jeg har vaeret i IKEA, som ligger et godt stykke fra Manchester ved byen Warrington. Det var et rent helvede at komme derud, men det er slet ingenting at regne i forhold til turen hjem. Jeg skulle slaebe paa alt mit nye gear: Tre kasseroller, to pander, en dyne, to puder, sengetoej, lagen, fire glas, fire krus, fire desserttallerkner, fire spisetallerkner, fire dybe tallerkner, oplukker/proptraekker, bestik til seks personer, to vinglas, broedkniv, koedkniv og sikert noget mere som jeg ikke kan huske nu. Jeg naaede lige noejagtig den sidste bus mod Warrington Centrum, men da jeg var staaet af den, havde jeg ikke laengere min taske! At jeg overhovedet aensede, at jeg manglede en taske, er egentlig et under, for jeg havde baereposer og IKEA saekke overalt. Ikke desto mindre maatte jeg finde busselskabets kontor i silende regn med gigantisk oppakning for at sige til dem, at min taske (med tegnebog, togbillet og andre uvaesentlige nipsting) stadig var i bussen. De ringede til den venlige buschauffoer for at fortaelle ham, at han ikke helt havde fyraften endnu, fordi “some foreign bloke has forgetten his bag” (og ja, det sagde han altsaa!). Efter at faaet tasken tilbage naaede jeg selvfoelgelig ikke det tog jeg skulle have vaeret med, hvilket gjorde, at jeg maatte tage det tog, der stopper ALLE steder paa ruten (en saakaldt 108’er). Gaaaaaaaab. Da jeg kom til Levenshulme skulle jeg saa slaebe min oppakning den sidste kilometer hjem, hvilken mine arme efterhaanden ikke syntes specielt godt om, og desuden regnede det stadig i saa tykke straaler, at selv Peter Tanev”>, som ligger et godt stykke fra Manchester ved byen Warrington. Det var et rent helvede at komme derud, men det er slet ingenting at regne i forhold til turen hjem. Jeg skulle slaebe paa alt mit nye gear: Tre kasseroller, to pander, en dyne, to puder, sengetoej, lagen, fire glas, fire krus, fire desserttallerkner, fire spisetallerkner, fire dybe tallerkner, oplukker/proptraekker, bestik til seks personer, to vinglas, broedkniv, koedkniv og sikert noget mere som jeg ikke kan huske nu. Jeg naaede lige noejagtig den sidste bus mod Warrington Centrum, men da jeg var staaet af den, havde jeg ikke laengere min taske! At jeg overhovedet aensede, at jeg manglede en taske, er egentlig et under, for jeg havde baereposer og IKEA saekke overalt. Ikke desto mindre maatte jeg finde busselskabets kontor i silende regn med gigantisk oppakning for at sige til dem, at min taske (med tegnebog, togbillet og andre uvaesentlige nipsting) stadig var i bussen. De ringede til den venlige buschauffoer for at fortaelle ham, at han ikke helt havde fyraften endnu, fordi “some foreign bloke has forgetten his bag” (og ja, det sagde han altsaa!). Efter at faaet tasken tilbage naaede jeg selvfoelgelig ikke det tog jeg skulle have vaeret med, hvilket gjorde, at jeg maatte tage det tog, der stopper ALLE steder paa ruten (en saakaldt 108’er). Gaaaaaaaab. Da jeg kom til Levenshulme skulle jeg saa slaebe min oppakning den sidste kilometer hjem, hvilken mine arme efterhaanden ikke syntes specielt godt om, og desuden regnede det stadig i saa tykke straaler, at selv Peter Tanev ville vaere overrasket. Jeg har siden faaet koebt baade det ene og det andet, saa jeg nu ogsaa er indehaver af en broedrister og diverse ting i baade koeleskab og fryser. Jeg nyder det stille forstadsliv, og genboens dreng har ogsaa faaet sin bold tilbage,som han havde skudt ind i min baghave. Er det hele ikke bare idyl? (Hvis ikke det var for den evindelige regn!!!) I dag har jeg vaeret paa universitetet for at hente mine indregistreringspapirer. Vi er kun fire, der skal studere Historical Social Enquiry, saa jeg haaber ret kraftigt paa, at jeg kan holde bare en enkelt ud i laengere tid af gangen … det er svaert at gemme sig i maengden. Vi snakkes ved, goer vi ikke?