Sommerferie er fedt!

Ahhhhhhhhhhh … jeg er meget tilpas efter en dag på stranden. Lene og jeg tog bussen til Blokhus for at svømme lidt i bølgen blå. Eller, gid de var blå, de bølger. Man skulle ud til over navlen for at blive fri for tang, og jeg havde ringet til mor inden vi tog af sted for at spørge hvor langt jeg måtte gå ud. Du kan jo sikkert godt gætte svaret. Jeg måtte ikke gå uden for det utroligt ulækre, men frodige, bælte. Jeg håber ikke, at mor ser det her, for (kom lige lidt tættere på så skal jeg lige hviske noget) jeg svømmede længere ud end jeg måtte. Efter en fadbamse og en hjemmelavet burger med fritter tog vi den altid elskelige X-bus mod 9400 igen, og er nu hvor vi egentlig hører til: Jeg sidder foran ‘puteren og Lene sidder og ser Dawson’s Creek i mangel af bedre. Starten er gået til en perfekt ferie 🙂

Scroll to Top