Post-Sandy

Det værste er nu overstået, hvilket betyder at vejret er tilbage, hvor det var for ca. et døgn siden, da jeg skrev blogindlægget om den kommende orkan. Det blæser ret kraftigt, men ikke mere end at man godt kan gå udenfor, hvis man ikke har noget imod at få småting i hovedet (det har de fleste). Andre steder er det stadig slemt, og guvernøren i New Jersey har anmodet om, at folk stadig ikke går udenfor. New Jersey blev hårdest ramt af alle stater. Meget store dele af Jersey City blev oversvømmet af Hudson River (lige som en del af det sydlige Manhattan blev) og Sandy gik i land lige omkring Atlantic City, så der var der af gode grunde også masser af oversvømmelser, ødelagte huse osv.

Præsident Obama har erklæret, at Sandy var en “major disaster” i blandt andet New Jersey og New York, hvilket er en god ting for de mange mennesker, der har mistet en masse. Det betyder nemlig, at de kan søge statsstøtte. Og med mindst 10 dødsfald i NYC, tusinder af huse under vand og mindst 50 huse ødelagt af en brand i et oversvømmet område i forholdsvis fattige Queens er der MANGE mennesker, der bliver ofre for USA’s normalt latterlig ringe sikerhedsnet. Men i det mindste er Obama stadig præsident. Romney havde i hvert fald tidligere tænkt sig at skære ned i det statslige katastrofeberedskab, FEMA. Noget jeg slet ikke tør tænke på de mulige konsekvenser af.

Sandy blev meget værre end mange regnede med, men for os personligt mærkede vi intet. Korrekt, intet. Ingen større fysiske genstande fløj rundt i nærheden af os og fra vores tagterrasse ser det ud til, at McCarren Park kom forholdsvis godt gennem stormen også. Vi har heller ikke vand i gaderne. Vi havde (modsat flere af vores venner) strøm hele dagen i går og har haft det hele natten. Det er absolut ikke tilfældet for de 67,8 mio. husstande, som stadig er uden strøm – herunder det meste af Manhattan syd for 34th Street, som har været uden strøm de sidste 10-12 timer.

Mange i det område får strøm fra ConEd, som har en lang række transformatorer på deres kraftværk ved 14th Street – nogle få blokke fra hvor vi boede i et par måneder. Nogle af transformatorerne eksploderede i aftes, hvilket TrillianMedia fangede:

Værst er det for NYU Langone Medical Center, hvor backup-generatorerne ikke virkede, så de er stadig i gang med at evakuere fra det 18 etager store hospital. Det så sådan her ud i aftes, da 215 akutpatienter skulle evakueres:

https://twitter.com/bananarams/statuses/263128333255061505

Oversvømmelser af dette omfang har selvfølgelig også indflydelse på hele byen. Mange mennesker står uden hjem, og 7 Subwaytunneler under East River blev oversvømmet.

Dermed kommer Sandy helt klart også til at have langsigtede konsekvenser for os og resten af de mange new yorkere, der pendler hver dag. MTA har endnu ikke overblik over, hvornår Subway, tog og busser kører igen – og, vigtigere for os, hvornår tunnelerne under East River igen kan bruges, så vi kan komme med det legendariske L-Train ind på Manhattan og på arbejde. Jeg forudser en meget lang tur på arbejde i morgen tidlig og de næste par uger, når vi velsagtens er en halv million mennesker, der ca. samtidig skal via East River Ferry (hvis de sejler) og broerne ind til Manhattan. Men som implicit nævnt, lang transporttid er virkelig billigt sluppet. Tak, held.

Og til sidst et billede fra vores tagterrasse efter det var gået løs (ikke meget anderledes end før det gik løs, som du kan se):

Bonuslinks

Husk at kigge forbi

Update

Jeg kom lige i tanke om, at the Guardian har lavet et kort over hændelser på Sandys vej, som er meget informativt og en god måde at få overblik på – og især er det med til at huske på, at de menneskelige konsekvenser har været store lige fra starten.

Update 2

Jeg er lige faldet over denne oversigt over transportsituationen, som sagtens kan vise sig at være handy i morgen tidlig, når jeg nok igen skal på arbejde:

Scroll to Top